Velkommen til

KORUP GYMNASTIK OG ATLETIK

Find os på
WORKSHOP - LET'S DANCE +13 år
 
Kom og vær med til en danseworkshop og mød nogle nye, danseglade venner!
Søndag d. 22. november afholder vi en danse-workshop, hvor vi skal træne, have det sjovt og ikke mindst lære nogle fede koreografier. Under workshoppen træner vi i flere timer, så vi kan nå langt med koreografien, og forløbet er dermed relativt intensivt.

Der bliver naturligvis også tid til nogle pauser, inkl. en lidt længere spisepause, så husk en madpakke.

Workshoppen er tiltænkt piger og drenge fra 13 år.

Vi arbejder med forskellige stilarter baseret på deltagernes ønsker og niveau, hvorved deltagerne får mulighed for at have indflydelse på forløbets indhold.

Er der opbakning til det, vil vi afholde 2-3 workshops mere i løbet af vinteren og deltage i gymnastikforeningens opvisning til marts, så vi kan vise alt det, vi har arbejdet med.

I Korup Gymnastik følger vi gældende Covid-19 restriktioner.


Vi glæder os til at se jer!

Heidi Stubmark

Vigtig information om COVID-19 retningslinjer for vores medlemmer - læs her

Tid:
Søndag kl. 10.00-14.00

 
Sted:
Fritidskælderen på
Korup Skole

 
Instruktør:
Heidi Stubmark

 
Pris:
60,-

Korup Idrætsforening - Gymnastik og Atletikafdelingen